Facadearbejde i Århus og omegn

Klimaskærmen er en stor og vigtig del af en bygning og facaden er husets ansigt udadtil. Derfor er det vigtigt for mange husejere at vælge det helt rigtige materiale og arkitektoniske løsning til netop deres ejendom.
Vi laver facadearbejde i store dele af Østjylland, heriblandt byer som Aarhus, Aabyhøj og Højbjerg.

Materialevalg

Der findes rigtig mange muligheder for facade-beklædninger både i form af materialevalg og arkitektoniske løsninger. Vælges et af de naturlige materialer som zink, kobber, aluminium eller skiffer fås en komplet vedligeholdelsesfri facade samt en bæredygtig løsning, der giver beskyttelse i mange år frem.

Zink og aluminium er de mest anvendte materialer

Zink og aluminium er de mest anvendte materialer ved facadebeklædning og er også særdeles velegnet. Zink findes i flere forskellige farver og kan udformes i forskellige systemer og mønstre. Så der findes næsten altid en løsning som passer perfekt til det enkelte hus eller bygning uanset arkitektur.

Giv huset et særpræg

Zink og aluminium kan også give huset et særpræg ved at blive anvendt til udvalgte dele af arkitekturen som ønskes fremhævet. Det åbner mange muligheder for elegante detaljer og spændende kontraster. Et eksempel kan være gavle og indgangspartier.

Gavle

Ligesom inddækning af gavle er blevet en populær ændring på huse fra 1960’erne til1980’erne er inddækning af sterne og udhæng også en populær forandring. Primært igen pga. at zink er et vedligeholdelsesfrit materiale. Også ved nybyggeri kan sternbeklædning være med til at give huset karakter og vedligeholdelsesfri beskyttelse. Vi arbejder også gerne med at give kvistene på huset det rette look.

Murkroner

Til at beskytte mure mod nedsivning af vand er en murkroneafdækning perfekt, samtidig giver den muren en flot afslutning. Der kan anvendes forskellige teknikker så det er muligt at finde netop den murkrone som komplementerer det øvrige byggeri bedst.